Skole
Vi har ikke skole på børnehjemmet, men vi har ansat en lektiehjælp, der er dedikeret til kun at hjælpe med skolearbejdet.
Ofte bliver barnet på den skole han/hun går på ved indskrivelsen hos os.
Bliver et skoleskift aktuelt har vi 4 skoler i lokalområdet, som vi har et godt samarbejde med.
Ofte samarbejder vi også med alternative undervisningstilbud for at finde den løsning, der gavner det enkelte barn mest.
Fritidsaktiviteter
Vi støtter børnene i at få kontakter til andre børn uden for huset.
Vi har det mål, at alle børn efter eget valg deltager i mindst én fritidsaktivitet.
Det kan være svært for vore børn at holde fast i en fritidsaktivitet. Derfor søger vi aktivt at støtte børnene ved f.eks. at heppe på sidelinien til en fodboldkamp.
Andre aktiviteter
Fællesoplevelser er vigtige.
Vi gør stor brug af de oplevelser, der tilbydes i København. Oftest er det mindre grupper, der tager afsted. Det kan være ture i ZOO, biografbesøg, fodboldkampe, Tivolitur eller blot en cykeltur omkring Utterslev Mose.
|
|
Vi tilstræber, at hver afdeling på børnehjemmet kommer på en årlig tur på en uges varighed med sin gruppe enten til et sted i Danmark eller til udlandet. På den måde gives børnene en mulighed for at opleve andre steder og kulturer - en mulighed som de fleste andre børn i Danmark også har.
Hvert år holder vi en sommerfest i vores have, hvor alle tidligere beboere, personaler og naboer er velkomne.
Vi holder også en julefest, hvor børnenes familier er inviterede til en aften med underholdning, sang og dans.
|