Josephine Schneiders Hus har eksisteret i over hundrede år. Børnene bor her typisk over en lang periode - ofte "barndommen ud" og "de voksne", der arbejder her, har en tradition for at være ansat rigtig længe. Med andre ord: Vi når at lære hinanden rigtig godt at kende - huset, personalet og børnene.

Derfor er en del af det vi gør, noget vi gør, fordi historien viser at det virker. Vi gør det også, fordi tradition og historie er en del af vores værdier.

Vi brænder for vores fag og ønsker at træffe velfunderede beslutninger. Det bliver vi bedre til, hver gang vi spørger os selv om, hvad det er vi gør og hvorfor. Nogle af svarene på de spørgsmål kan du læse her:

 

JSH udefra

Vi bor på Frederiksberg i en smuk ældre villa, bygget til formålet, som børnehjem i 1906-07. Huset er beliggende i et roligt villakvarter, og har 3 etager.

Josephine Schneiders Hus er en døgninstitution. Det vil sige et hjem, hvortil børn i alderen 8 -15 år på indskrivningstidspunktet, kan flytte i en periode af deres liv, ofte længerevarende. Det er typisk børn fra familier, der er ramt af psykiske og/eller sociale problemstillinger, og hvor det er nødvendigt at flytte barnet fra omsorgssvigt, misbrug eller sygdom, for at sikre det trygge vilkår i opvæksten og mulighed for udvikling.

Institutionen modtager op til 12 børn, alle fra Frederiksberg Kommune. Det betyder at barnet kan forblive i sit nærmiljø, sin daginstitution, skole eller idrætsklub både under og evt. efter anbringelsen. Børnene visiteres af Frederiksberg Kommunes Familieafdeling i samarbejde med ledelsen.

 

Dagligdagen i JSH

Dagligdag

Fra kl. 6.30 vækkes de børn, som skal i skole. Vi spiser morgenmad og børnene tager derefter i skole. De mindste bliver fulgt.
Alle børn får en madpakke med, som de selv har været med til at bestemme indholdet af.

Efter skole går børnene hjem til JSH eller i Klub/SFO, er sammen med venner eller går til fritidsaktiviteter.

De børn som er hjemme, samles til eftermiddagshygge med te og lidt at spise, og der aftales, hvornår lektierne skal laves og hvilke voksne der hjælper de børn, som har brug for støtte til hjemmearbejdet.

Kl 17.30 spiser vi aftensmad. Aftenen går med samvær, venner, fritidsaktviteter, Tv, spil og andre aktuelle muligheder for aktivitet ude og inde.

Børnene har sengetider, som er tilpasset deres alder og behov . Den enkeltes aftenritualer er ligeledes tilpasset alder, behov og ønsker.
På hverdage er der som udgangspunkt ro i hele huset kl. 23.

 

Kontaktvoksne

Hvert enkelt barn har et kontaktteam (2 kontakt-voksne), som er uddannet pædagoger, og som er ansvarlige for den primære kontakt til barnets hjem, skole og sagsbehandler. Kontaktteamet er ”tovholdere” for, at tingene fungerer omkring det enkelte barn.

Det er kontaktteamets opgave, i samarbejde med de øvrige pædagoger samt ledelsen i huset, at skabe de rammer, normer og værdier, der giver det enkelte barn, mulighed for at udvikle sig, og for at kunne begå sig i relation til det øvrige samfund.

Vi tilbyder børnene at kunne samles på faste tider, efter skole til hygge, til lektielæsning og til aftensmad, således at børnene lærer, at overholdelse af aftaler giver tryghed. Børnene oplever således, at der er voksne, der interesserer sig for dem, og at der i institutionen findes et "rum", hvor der kan tales om alt.

 

Barnets familie og netværk

Det er vores opfattelse, at det som regel er af meget stor betydning for det enkelte barn og dets familie, at der så vidt muligt bevares en tæt forbindelse mellem dem. Forældrene har stadig en vigtig rolle i barnets liv, ligesom søskende, bedsteforældre, mostre og onkler kan have det.

Det er vores mål, at vi kan medvirke til, at smerten ved at få sit barn anbragt, og de smerter, barnet har oplevet op gennem sin opvækst forud for anbringelsen, kan bearbejdes, således at barn og forældre kan finde måder at være sammen på, som er til glæde for begge parter.

Vi lægger vægt på at styrke børnene i forhold til kammerater, og derved lære dem værdien af venskab. Samtidig hjælper vi barnet til at fastholde gode kontakter, som var skabt inden indflytning.

Det er ligeledes vigtigt for os at lære de børn og unge, der bor i Josephine Schneiders Hus at drage nytte af hinandens erfaringer og bruge hinanden i det omfang, det kan lade sig gøre.

 

Ferier og traditioner

Aftenbadning. Sommerferie i Gilleleje

Vi holder fast i traditioner, og jævnligt finder “en større begivenhed” sted: Gallamiddag, skovtur, jul, fødselsdage og gruppearrangementer (Børne- og ungegruppe).

Ovennævnte er begivenheder, hvor alle børn i huset er samlet med alle fastansatte.

Alle børn / unge deltager i afholdelsen af en uges koloni i sommerferien.

Ud over disse traditioner har vi i løbet af året ca 10 forældreaftener, hvor forældrene inviteres til spisning og hyggeligt samvær med deres børn. Årets sidste forældreaften afholdes som et julebanko. 

 

Sådan forløber en typisk indflytning

Kasse

Forud for indflytningen af et barn vil forældrene, som oftest, sammen med sagsbehandleren, inviteres til at se huset og blive orienteret om, hvordan en typisk dag forløber i Josephine Schneiders Hus. På mødet tales også med forælderen om det liv, der er gået forud for beslutningen om en anbringelse.

Herefter aftales et møde på institutionen med forældre, barnet / den unge, sagsbehandler, kontaktpædagogerne og en leder fra JSH. På mødet bliver grundlaget for anbringelsen drøftet, og den handleplan der foreligger fra Børne- familieafdelingen vil blive gennemgået, således at præmisserne for anbringelsen er kendt af alle implicerede parter.

Forud for indflytningen vil barnet / den unge ofte komme på besøg i JSH og kontaktpædagogerne har mulighed for at besøge barnet i hjemmet eller på den institution barnet kommer fra.

Barnets værelse vil som regel være sparsomt møbleret og indrettet, da vi mener det er vigtigt, at det enkelte barn selv er med til at indrette og sætte sit personlige præg på værelset. Kontaktpædagogerne vil være en aktiv del af denne proces i tiden omkring indflytningen.

Som udgangspunkt vil barnet / den unge fortsætte i sin skole og sine fritidsaktiviteter.

 

Værdigrundlag

Med udgangspunkt i den enkeltes særlige vilkår og familiemæssige baggrund og opvækstvilkår tilstræber vi, at barnet/den unge udvikler sin forståelse af sig selv og sine kompetencer i forhold til familie, skole, fritidstilbud og venner.

Mary PoppinsI Josephine Schneiders Hus, ser vi det som værdifuldt at møde det enkelte menneske anerkendende, nysgerrigt, forstående og respektfuldt. Vi anser relationen og dialogen med den enkelte og hinanden som det vigtigste grundlag for udviklingsarbejdet. Det er vigtigt, at de ansatte er gode rollemodeller for de børn og unge, der bor på JSH.

Vi mener det er vigtig og værdifuldt at se og støtte det unikke i ethvert menneske. Vi møder barnet og den unge i en kontekst af bagudrettet forståelse, og med fokus på fremadrettet udvikling af den enkeltes kompetencer og ressourcer, set i relation til barnet/den unge selv, familie, skole, uddannelse og samfundet i øvrigt. Vi anser det for betydningsfuldt at støtte barnet/den unge til at have livslyst – at tro på sig selv og egne evner, samt retten og muligheden for at udfolde sig i eget liv.

 

Mål

Overordnede mål: I Josephine Schneiders Hus arbejder vi overordnet i en udviklingsstøttende ramme for den enkelte såvel som for gruppen. Vi tager udgangspunkt i det enkeltes barns situation, særlige udvikling, familiemæssige baggrund og kultur og tilstræber at tilbyde et rummeligt miljø at udvikle sig i, såvel individuelt som i grupperelationen.

Institutionen arbejder med de overordnede mål, som er beskrevet i Handleplanen for hvert enkelt barn. Josephine Schneiders Hus har til opgave at skabe et miljø, der danner mulighed for, at det enkelte barn i tryghed, kan bearbejde og udvikle egne ressourcer, samt få indsigt og afklaring i forhold til familie, skole og netværk.

Individuelle mål: Når barnet er flyttet ind i Josephine Schneiders Hus, forsøger vi at hjælpe det til at være en del af den kultur, som en døgninstitution repræsenterer. Især ved indskrivningen forsøger vi, igennem samtale, at hjælpe til en forståelse og accept af egen situation, for at anbringelsen kan give mening for barnet. Således er barnet i videst mulig omfang medinddraget i fastsættelse af mål og delmål under anbringelsen. Vi tager udgangspunkt i barnets relationskompetence, og vægter at fokusere på de muligheder for læring, udvikling og trivsel, der allerede er til stede hos barnet.

Pædagogen tilbyder sit med - og modspil, ved at vise sit engagement, bl.a. ved at hjælpe barnet til at få en kontinuerlig hverdag, - at få løst eventuelle konflikter i skolen og at flytte fokus fra en eventuel “voksenrolle” til den rolle og det ansvar, der passer til barnets alder. Vores opgave er bl.a. at bibringe børnene kontinuitet og rutine i helt almindelige funktioner i hverdagen, f.eks. at "komme op" om morgenen, spise morgenmad, huske madpakke, at komme i skole, lave lektier, have sociale kontakter og fritidsinteresser osv. Vi forsøger således at hjælpe barnet til at skabe struktur og overblik over egen tilværelse, og derved at udvikle færdigheder til at navigere i ”eget liv”.

 

Pædagogik og faglighed

På JSH tager vi udgangspunkt i relations - og ressourceorienteret pædagogik.

Relationspædagogik omhandler “det”, der sker i mødet mellem mennesker, altså med særligt fokus på mødet og samspillet mellem pædagogen og barnet. Det er i samspillet med andre mennesker, at vi udvikler vores selvforståelse, selvværd og selvtillid. Det er i relationerne, at vi giver og modtager anerkendelse. Derfor mener vi at relationerne også er centrale i forhold til læring og udvikling. Når vi arbejder ressourceorienteret, tager vi udgangspunkt i det, "der er", og ikke i mangler og fejlfinding. Vi fokuserer på det, der fungerer, og det der giver mulighed for udvikling og trivsel.

I JSH mener vi, at relationspædagogik har følgende omdrejningspunkter:

  • ressourceorientering
  • anerkendelse
  • opmærksomhed og kontakt
  • omsorg og læring

Således bliver dette vores pædagogiske kerneydelse, hvor den voksnes tilgang er af væsentlig betydning, i kontakten og ageren i forhold til barnets udvikling, trivsel og læring.

Beskrivelser af hvad der hæmmer eller forhindrer et barns funktion og udvikling, mener vi ikke, er tilstrækkeligt som grundlag for at vide, hvordan man kan støtte et menneskes udvikling. Derimod tager vi udgangspunkt i en klarlægning af tilgængelige og potentielle ressourcer og måder, der kan aktiveres og videreudvikles på.

Vi gør brug af en vejledende og personlig støtte til nye forsøg for barnet, i at mestre og lære, da vi mener, at det ofte vil være afgørende for barnets mulighed for selvrealisering. Vores faglige tilgang bygger på vigtigheden af at give barnet oplevelsen af at være aktør i / over eget liv, og at det udvikler sig i samspil med andre, der anerkender dets følelser, intentioner, eksistens og uafhængighed.

Det er kendetegnende for målgruppen af børn, som flytter ind i JSH, at de har udviklet overlevelsesstrategier ud fra de selvsamspilsoplevelser, der har været i deres tidligere miljø. Barnet er derfor ofte ikke blevet mødt på: • oplevelsen af at have værdi i sig selv, • oplevelsen af egne følelser som virkelige, at kunne mærke og kunne skelne mellem følelser, • oplevelsen af tillid til sig selv og egne kompetencer. Den pædagogiske tilgang beror derfor på at etablere gensidig tillid, accept og respekt i mødet med det andet menneske.

Vi tager derfor udgangspunkt i at møde barnet på de forudsætninger, det har for at tænke, handle og føle som det gør. 

dagbog

Narrativ tilgang: Vi samarbejder med barnet i en narrativ kontekst, hvilket betyder at barnets selvfortælling er i centrum. Dette finder vi givende, da vi ud fra det narrative perspektiv kan få et indblik i de grundlæggende psykologiske mekanismer hos barnet, hvilket kan skabe grundlag for nytænkning i tilrettelæggelsen af den pædagogiske praksis og udvikling af barnets identitet.

I JSH er der altid to historier at lytte til, dels historien om det, der er svært, problematisk og / eller traumatisk i barnets liv, og dels historien om, hvad barnet har formået at fastholde, at tillægge værdi i sit liv.

I mødet med barnet ser vi det som vigtigt at møde barnet, der hvor han/hun er i sin livshistorie, og anerkende barnet ud fra de betingelser, det kommer med. De narrative redskaber tænkes her som de sociale historier, som barnet er en del af.

Vi arbejder med kortlægning af barnets familierelationer og netværk. Her benytter vi bl.a. stamtræet, livshistorien, samtaler om oplevelser i barndomog nutid, for herigennem at hjælpe barnet i fremtiden, til at benytte allerede erhvervede kompetencer på nye og for barnet hensigtsmæssige måder.

Socialpædagogisk metode: Vi vægter det sociale miljø, - samt den institutionelle rammes betydning for barnets adfærd og trivsel. Vi har fokus på det enkelte barn og fællesskabet. Vi ser børnenes udviklings- og forandringsprocesser som væsentlige og værdifulde, da det er her, i det sociale samspil barnet forhandler mening og identitet. I voksen/barn - relationen, arbejder vi med at barnet skal have en oplevelse af “hvem er jeg” - altså at barnet oplever omsorgsfulde relationer, således at barnet erfarer at blive mødt, have betydning og være afholdt som den, han eller hun er.

Vi tager primært afsæt i metoderne jeg -støtte, spejling og stilladsering.

I metoden spejling har vi fokus på de tanker og følelser, der knytter sig til barnets handlinger.

Når vi bruger jeg - støtte i kontakten med barnet, er det ofte når barnet er impulsstyret. Således arbejder vi jeg - støttende når vi skaber en ydre struktur for barnet, der på længere sigt kan være med til at barnet udvikler en indre struktur, som gør det i stand til at regulere sig selv.

Vi arbejder med stilladsering, zonen for nærmeste udvikling, hvilket betyder at barnets erfaringer først kan optræde som en kollektiv og social aktivitet, hvorefter vi sammen med barnet i en individuel støtte via samtaler og vejledning, hjælper barnet, ud fra de erfaringer det har gjort sig, til at kunne mestre situationen.

For at sikre progression, i barnets udvikling, arbejder vi med at tilpasse opgaverne i forhold til den stigende sværhedsgrad og kompleksitet, der er til stede. Vi hjælper barnet til at kunne mestre, ved at tydeliggøre situationen, strukturere og klarlægge mål for aktiviteten. Desuden arbejder vi med at motivere, inspirere, og skabe interesse og tro på at barnet kan afprøve nye handlemuligheder.

Vi gør brug af ”den røde tråd”. Med den metafor mener vi, at det er vigtigt at skabe sammenhængskraft i barnets liv, ved inddragelse af barnets netværk, for at styrke og udvikle disse.

Vi hjælper barn og forældre til at gå ind i det ofte, ”konfliktfyldte rum”, for her at skabe forståelse og accept for mulighederne ved forandring og udvikling.

I videst muligt omfang støtter vi barnet i at være en del af nærmiljøet, gennem idrætsklubber, fritidsklubber og almindeligt dagligt samvær med kammerater. Med andre ord, vi har fokus på barnets/den unges evner og udviklingsmuligheder i sociale sammenhænge.

De ansatte fremstår nærværende, autentiske, stabile og med fokus på barnets individuelle mål. ”Den såkaldte betydningsfulde anden”. 

 

Efterværn

I Josephine Schneiders Hus tilbyder vi de unge, der flytter i egen bolig, at være en del af institutionens eget efterværn.

De unge har mulighed for at mødes i grupper, med dem de boede sammen med under anbringelsen. De unge mødes med to af de pædagoger, som også var på institutionen da de unge boede der. Sammenkomsterne indbefatter som regel, at der spises aftensmad sammen.

Ud over det sociale samvær, er der mulighed for at tale om det, som kan være svært, når man pludselig skal bo alene. Man kan få hjælp til at forstå breve fra bank, forvaltning, skat osv. Det er selvfølgelig også muligt at runde andre problematikker som optager de unge: Uddannelse, familieforhold, kæresteproblemer mv.

De unge kan søge sparring / hjælp og støtte fra pædagoger, som kender de unges udfordringer og handlemønstre. Pædagogerne forsøger at støtte de unge med råd og vejledning, således at de bliver i stand til at håndtere situationerne selvstændigt. Grupperne bruges også som forbindelsesled til barndommen og dokumentationen af den enkeltes liv.

De unge er også velkomne til at komme på besøg i JSH.

Det betyder meget, både for den der flytter og for de børn, som bor i JSH, at de kan se, at når man flytter ud, så “forsvinder” man ikke bare. Der drages fortsat omsorg for ”de gamle børn”.